Ønsker du at opstarte træning på en skånsom og effektiv måde efter fødsel?

Vores mor/barn forløb er tilrettelagt med henblik på at styrke kroppen efter fødsel via 16 effektive træningstimer fordelt på 8 uger, og med plads til at have baby med!

Vi træner på lukkede hold med 10 pladser, hvilket skaber rum for socialt samvær - både for børn og voksne - og hvor der er plads til alt fra putning til amning og bleskift undervejs.

Sover din baby, kan barnevognen trygt stå lige på den anden side af vores store glaspartier, og er baby vågen, er der både plads til leg på gulvet eller til at inkludere i træningen - og så er der altid en arm fri hos instruktøren til dem der har brug for lidt ekstra omsorg.

Udover de faste træningstimer i forløbet, får du yderligere tildelt 3 klip til ordinære træningshold uden din baby.

Kom alene eller tag din mødregruppe med - vi glæder os til at tage imod jer!